Skip to the content

Træn krop og sind med Yoga og Qigong
i Bolbro GIF 

Velkommen til vores lille, fine yogaafdeling, hvor der er plads til alle. Vi opdaterer løbende holdplanen og udvider med events og workshops i løbet af vinter og forår 2026.

Følg med på facebook ”Bolbro GIF Yoga” for nyeste info.

Yoga

Giv dig selv et pusterum og forkæl krop og sind. Hos os arbejdes der ofte ikke kun med én specifik yogastil, men gerne en kombination. Fokus er på øvelser, som de fleste kan være med til og øvelser, der giver dig styrke og/eller smidighed. Undervisningen foregår i en uhøjtidelig atmosfære og du vælger selv om du medbringer eget udstyr eller låner vores. Medbring evt. lidt vand og en varm trøje og strømper – så er du klar til afspændingsdelen.

Qigong

Qi Gong er ro i bevægelse – bevægelse i ro.

Med Qi Gong kan du slippe dagens travlhed og tanker, og genvinde kontakten til dig selv og din krop. Gennem langsomme og blide bevægelser både styrker og afspænder vi muskler og bindevæv med det formål at fremme flow af Qi – livsenergi – i kroppen. Ifølge traditionel kinesisk medicin genopbygger denne livsenergi vores krop og balancerer vores sind.

Qi Gong giver ro i hovedet og øger fokus og giver mere energi.

Qi Gong reducerer stressrespons, dæmper smerter og forbedrer søvnen.

Qi Gong er for alle. Qi Gong er stående øvelser, men kan tilpasses din formåen og dagsform.

Vi gør Qi gong sammen med et smil på læben, i en afslappet og uformel stemning. Kig forbi...

Praktisk info

Vi har alt yogaudstyr, så du kan låne det hele ganske gratis eller medbringe dit eget.

Du finder vores hyggelige yogasal i pavillonen til venstre for Bolbro Hallen.
Adressen er Friggasvej 14 – 5200 Odense V.
Der er gratis parkering lige ved døren – evt. barnevogn kan stå trygt lige udenfor vinduet

Har du gode ideer, feedback eller er du interesseret i at undervise i yoga, meditation, pilates eller andet godt, så skriv endelig.